Skift til vinterdæk

Bestil tid til vinterdækskifte

Kolde morgener, vådt vejr og kortere dage betyder, at vinteren nærmer sig. Med vinteren følger nattefrost og glatte veje, og det betyder vinterdæk! Vinteren byder på udfordringer for bilister, men hos Byens Auto vil vi gerne give dig de bedste forudsætninger for at klare dig gennem vinteren. Vi hjælper gerne med at skifte dine sommerdæk til vinterdæk, så både du og dine medtrafikanter kan være sikre på vejene i de kolde vintermåneder.

Byens Auto i Hammel skifter til vinterdæk på alle biler. Det er uanset bilmærke, model eller årgang. Skulle du have brug for nye vinterdæk, så kan vi også hjælpe her. Kontakt os for at høre om priser på hjulskift eller nye vinterdæk. Vi er klar til at hjælpe dig videre.

Kontakt Byens Auto

 

Hvornår skal man skifte til vinterdæk?

Det kan være svært at vide, hvornår du skal skifte fra sommerdæk til vinterdæk. Det afhænger af vejret, hvor meget du kører, og hvor du kører. Men en god tommelfingerregel er, at vinterdækkene skal på, når du stiller uret til vintertid, eller når temperaturen viser under 7 grader. Så er du sikker på vejen, og både dig og dine medtrafikanter kan føle sig trygge i trafikken.

Når vintertid nærmer sig, kan det være en god idé at holde øje med vejrudsigten. På den måde kan du være opmærksom på, hvornår kulden melder sin ankomst, og det er tid til at skifte til vinterdæk. Hvis du er opmærksom på vejrudsigten, kan du bestille tid til hjulskifte før dine medtrafikanter og dermed undgå kø på værkstedet, når alle andre opdager, at der pludselig er både glat og vådt på vejen.

Knap: Bestil tid til hjulskifte

 

Hvorfor vinterdæk?

Du skal have vinterdæk på din bil for at opnå optimalt vejgreb, højere sikkerhed og bedre styring på vejene, når de bliver koldere, glattere og fugtigere. Vinterdæk er nemlig specielt udviklet til at færdes på vejene, når temperaturen falder til under 7 grader. De reducerer risikoen for akvaplaning, og gør din bils bremselængde kortere, end hvis du havde haft sommerdæk på.

Vinterdæk er produceret i et specielt materiale, der er med til at bevare fleksibiliteten, når termometeret siger under 7 grader. Derudover har vinterdæk et andet dækmønster, der er opdelt i områder, som gør vinterdækkene selvrensende. Det betyder, at din bil får flere bremse- og styrekræfter fra hjulene til vejen, når de våde og glatte veje melder sin ankomst. Disse egenskaber har sommerdæk og helårsdæk ikke, og derfor er det vigtigt, at din bil får skiftet til de rigtige vinterdæk på det rette tidspunkt.

Hos Byens Auto i Hammel er vi et team af professionelle mekanikere, der alle kan råde og vejlede dig til de rigtige vinterdæk. Er du i tvivl, om din bil har vinterdæk på, kan vi også tjekke det. Ellers kan du altid selv se efter på siden af dækkene. Er de mærkede med M+S og et bjerg- og snefnugsymbol, så er der tale om vinterdæk. M+S står nemlig for mudder og sne, og disse mærker betyder, at dine vinterdæk er designet til og testet på snedækkede veje.

 

Skal min bil have nye vinterdæk?

Er du i tvivl om, hvorvidt din bil trænger til nye vinterdæk, så sving forbi Byens Auto ApS. Du skal føle dig tryg på vejene og ved det mindste tvivl, skal du få en mekaniker eller anden ekspert til at tilse dine dæk.

Du kan også selv tjekke dækkene. Det gør du ved at se efter revner eller andre tydelige brugsspor, der ikke må være på dæk. Derudover skal du tjekke dækmønsteret på dine vinterdæk. Ifølge dansk lovgivning skal dine vinterdæk have mindst 1,6 mm dækmønster. AutoMester og Byens Auto anbefaler dog, at du køber nye vinterdæk, når der er 3,0 mm dækmønster tilbage. Er du i tvivl, kan du altid se efter slidindikatoren, som er ved 3,0 eller 4,0 mm afhængig af hvilke dæk, der er tale om. Er du det mindste i tvivl, så giv os et kald eller sving forbi vores autoværksted i Hammel.

Kontakt Byens Auto i Hammel

 

Vinterdæk med tre års udvidet garanti hos Automester

Byens Auto Aps er en del af Automester-kæden, og derfor gælder deres garanti også for vores kunder.

Køber du et sæt vinterdæk fra Bridgestone, får du altid tre års udvidet garanti på dine nye vinterdæk. Det betyder, at hvis dit dæk punkterer ved påkørsel af kantsten, huller i vejen eller lignende, og hullet ikke kan lappes, erstatter vi dit dæk med et nyt – naturligvis helt gratis.

Er du medlem af AutoMester FordelsKlub, gælder den tre års udvidede garanti også på dæk fra fabrikanterne Continental, Firestone, Michelin og Pirelli.

 

Husk at skifte tilbage til sommerdæk

Når vinteren er ovre, dagene bliver længere og temperaturen viser over 7 grader, kan du igen skifte tilbage til sommerdæk. Ligesom at der er en lang række fordele ved vinterdæk om vinteren, er der også en lang række fordele ved sommerdæk om sommeren. Du får eksempelvis høj stabilitet i sving og optimal brændstofydelse. Det kan du læse meget mere om på vores side om sommerdæk.

 

Dækhotel i Hammel

Har du ikke selv plads i garagen eller skuret til dine sommerdæk, mens vinterdækkene sidder på bilen? Det er intet problem, for vi opbevarer dem gerne på vores dækhotel i Hammel. Vi passer på dem, så de er i god stand, når sommeren nærmer sig, og det igen er tid til sommerdæk. Her kan de jo passende bytte plads, så vinterdækkene bliver opbevaret. Det mener vi er god service, så du ikke skal døje med, at dine bildæk tager pladsen derhjemme.

 

Byens Auto hjælper med dine vinterdæk

Hos Byens Auto er vi klar til at hjælpe med din bils hjulskift. Vi vil gøre det så nemt og bekvemt for dig som muligt. Så book en tid hos os, så klarer vi skift til vinterdæk uden problemer.

Book en tid til hjulskift

Skift til vinterdæk nu - sikkerhed og vejgreb til vintersæsonen

Få tilbud på nye vinterdæk og hjulskifte - klar til vinteren