Skift til sommerdæk

Bestil tid til sommerdækskifte

Farvel til køligt og gråt vejr. Hej til grønne spirer og højere temperaturer. Når temperaturen er over 7°, så er tiden for vinterdæk ovre, og det betyder sommerdæk. Byens Auto i Hammel hjælper gerne med at skifte dine dæk, så både du og dine medtrafikanter kan være sikre på vejene, når vi går det varmere vejr i møde.

Byens Auto i Hammel skifter til sommerdæk på alle biler. Det er uanset bilmærke, model og årgang. Skulle du have brug for nye sommerdæk, så kan vi også hjælpe her. Kontakt os for at høre om priser på hjulskift eller nye sommerdæk. Vi er klar til at hjælpe dig videre.

Kontakt Byens Auto

 

Hvornår skal man skifte til sommerdæk?

Det kan være svært at vide hvornår, du skal skifte fra vinterdæk til sommerdæk. Det afhænger af vejret, hvor meget du kører, og hvor du kører. Men en god tommelfingerregel er, at sommerdækkene skal på, når du stiller uret til sommertid, eller når temperaturen viser over 7 grader. Så er du sikker på vejene, og både dig og dine medtrafikanter kan føle sig trygge i trafikken.

Når sommertiden nærmer sig, kan det være en god idé at holde øje med vejrudsigten. På den måde kan du være opmærksom på, hvornår varmen melder sin ankomst, og det er tid til at skifte til sommerdæk. Hvis du er opmærksom på vejrudsigten, kan du bestille tid til hjulskifte før dine medtrafikanter og dermed undgå kø på værkstedet, når alle andre opdager, at de stadig kører rundt på vinterdæk.

Knap: Bestil tid til hjulskifte

 

Hvorfor sommerdæk?

Der er altid meget opmærksomhed på at skifte fra sommerdæk til vinterdæk, men faktisk er det lige så vigtigt at skifte fra vinterdæk til sommerdæk. Sommerdæk er designet i et bestemt materiale og med et bestemt dækmønster, så de har et optimalt vejgreb. Det gælder både på våde og tørre veje. Det betyder også, at sommerdæk er meget stabile i eksempelvis vejsving, da sommerdæk har en kortere bremselængde end vinterdæk på en tør vej.

Derudover kan du også spare penge ved at få skiftet dine vinterdæk til sommerdæk på det rigtige tidspunkt. Vinterdæk slides hurtigere end sommerdæk og er lavet i blødere gummi, der gør, at de har en større friktion. Det betyder, at bilen bruger mere benzin pr. kørt kilometer med vinterdæk end med sommerdæk.

Hos Byens Auto i Hammel er vi et team af professionelle mekanikere, der alle kan råde og vejlede dig til de rigtige sommerdæk. Er du i tvivl, om din bil har sommerdæk på, kan du altid se efter på siden af dækkene. Er de mærkede med M+S og et bjerg- og snefnugsymbol, så er der tale om vinterdæk. Er du i tvivl, så sving forbi vores værksted i Hammel.

 

Skal min bil have nye sommerdæk?

Er du i tvivl om, hvorvidt din bil trænger til nye sommerdæk, så kom forbi Byens Auto ApS. Du skal føle dig tryg på vejene og ved den mindste tvivl, skal du få en mekaniker eller anden ekspert til at tilse dine dæk. 

Du kan også selv tjekke dækkene. Det gør du ved at se efter revner eller andre tydelige brugsspor, der ikke må være på dæk. Derudover skal du tjekke dækmønsteret på dine sommerdæk. Ifølge dansk lovgivning skal dine sommerdæk have mindst 1,6 mm dækmønster. AutoMester og Byens Auto anbefaler dog, at du køber nye sommerdæk, når der er 3,0 mm dækmønster tilbage. Det kan du altid se efter ved at kigge på slidindikatoren, der er markeret på dine dæk. Slidindikatoren er ved 3,0 eller 4,0 mm afhængig af hvilke dæk, der er tale om. Er du det mindste i tvivl, så giv os et kald eller sving forbi vores autoværksted i Hammel.

Kontakt Byens Auto i Hammel

 

Sommerdæk med tre års udvidet garanti hos Automester

Byens Auto i Hammel er en del af Automester-kæden, og derfor gælder deres garanti også for vores kunder.

Køber du et sæt sommerdæk fra Bridgestone, får du altid tre års udvidet garanti på dine nye sommerdæk. Det betyder, at hvis dit dæk punkterer ved påkørsel af kantsten, huller i vejen eller lignende, og hullet ikke kan lappes, erstatter vi dit dæk med et nyt – naturligvis helt gratis.

Er du medlem af AutoMester FordelsKlub, gælder den tre års udvidede garanti også på dæk fra fabrikanterne Continental, Firestone, Michelin og Pirelli.

 

Husk at skifte tilbage til vinterdæk

Når sommeren er ovre, dagene bliver kortere, og temperaturen viser under 7 grader, skal du igen skifte tilbage til vinterdæk. Ligesom at der er en lang række fordele ved sommerdæk om sommeren, er der også en lang række fordele ved vinterdæk om vinteren. Du får eksempelvis højere sikkerhed og bedre styring på vejene, når de bliver koldere, glattere og fugtigere. Det kan du læse meget mere om på vores side om vinterdæk.

 

Dækhotel i Hammel

Har du ikke selv plads i garagen eller skuret til dine vintererdæk, mens sommerdækkene sidder på bilen? Det er intet problem, for vi opbevarer dem gerne på vores dækhotel i Hammel. Vi passer på dem, så de er i god stand, når vinteren nærmer sig, og det igen er tid til vinterdæk. Her kan de jo passende bytte plads, så sommerdækkene bliver opbevaret. Det mener vi er god service, så du ikke skal døje med, at dine bildæk tager pladsen derhjemme i skuret, garagen eller måske kælderen.

 

Byens Auto hjælper med dine sommerdæk

Hos Byens Auto er vi klar til at hjælpe med din bils hjulskift. Vi vil gøre det så nemt og bekvemt for dig som muligt. Så book en tid hos os, så klarer vi skift til sommerdæk uden problemer.

Book en tid til hjulskift