Ofte stillede spørgsmål
Her har vi samlet svar på de spørgsmål, vi oftest får om værksted, service, elbiler og biludlejning.
Finder du ikke svar her, er du altid velkommen til at ringe til os.

Værksted og service
Hvad sker der, når jeg afleverer min bil?
- Inden vi går i gang, gennemgår vi bilen og fortæller dig præcis, hvad vi anbefaler at få lavet. Du bestemmer selv, hvad der skal gøres – og vi laver kun det, vi har aftalt. Ingen overraskelser på regningen.
Kan I servicere og reparere elbiler og hybridbiler?'
- Ja, vi er et AutoMester E+ certificeret værksted. Det betyder, at vi har specialuddannede teknikere og det nyeste diagnoseudstyr til at servicere og fejlfinde alle el- og hybridbiler fuldstændig efter bilproducenternes egne forskrifter.
Beholder jeg min fabriksgaranti, hvis jeg får lavet serviceeftersyn hos jer?
- Ja, du bevarer altid din fabriksgaranti hos os. Uanset om du kører elbil, benzin eller diesel, udfører vi altid service efter fabrikkens forskrifter og stempler din servicebog. Som en ekstra tryghed får du 1 års AutoMester E+ Vejhjælp med i prisen.
Hvad koster et serviceeftersyn eller en reparation?
- Hos Byens Auto får du altid en pris, du kan forstå, før vi går i gang. Vi ringer altid til dig og forklarer, hvad der skal laves og hvad det koster. På den måde undgår du ubehagelige overraskelser på regningen.
Tilbyder I lejebil, mens min bil er på værksted?
- Ja, vi tilbyder lejebil, så du altid har en bil til rådighed, mens vi arbejder på din. Vi tilbyder også at køre dig hjem, når du afleverer bilen, og hente dig igen når bilen er klar. Så slipper du for at sidde og vente eller finde alternativ transport i Hammel og omegn.
Biludlejning
Kan jeg leje en bil hos jer, selvom min egen bil ikke er på værksted?
- Ja, sagtens! Vi tilbyder både korttidsleje (fra én dag) og langtidsleje (flere måneder) til yderst konkurrencedygtige priser. Da vi er et autoværksted, udlejer vi kun vores egne velholdte biler, så du er garanteret, at dæk, bremser og motor altid spiller 100%.
Skal jeg betale depositum for at leje en bil?
- Nej, hos Byens Auto opkræver vi intet depositum ved korttidsleje. Vi ønsker at gøre det så nemt og gennemskueligt som muligt for dig at leje bil.
Hvordan er forsikring og selvrisiko dækket ved biludlejning?
- Alle vores udlejningsbiler er forsikret for både ansvar og kasko. Ved skade er der en standard selvrisiko på 5.000 kr. for personbiler. For kun 89 kr. pr. dag kan du dog tilkøbe en forsikring, der fjerner din selvrisiko helt, så du kan køre med ro i maven.
Må jeg have hund eller kat med i udlejningsbilen?
- Ja, men kun efter forudgående mundtlig aftale med os. Vær opmærksom på, at der kan blive pålagt et rengøringsgebyr på 500 kr. + moms. Rygning er til gengæld strengt forbudt i alle vores biler.
